"SOCIALIZERS..?"

Hvad kalder man egentligt de her engagerede typer, der engagerer sig i de faglige råd, i festudvalget eller fredagsbaren - eller bare arrangerer en bankoaften for sine medstuderende fordi det er fedt at få ting til at ske?

Ordbogen hjælper os ikke, så indtil videre har vi valgt ordet Socializer. Fordi vi er gode til at sætte gang i sociale aktiviteter - og fordi vi selv synes vi er ret godt selskab...

BAGGRUND

Campus er lukket - så ingen fredagsbarer, skoleevents eller studiefester. Vi keder os...

Værre end kedsomhed er det dog, at nedlukningen betyder at erfarne kræfter i de mange udvalg begynder at sive. Derfor er netværket opstået - og derfor er det vigtigt at få indsat en masse kapital i vidensbanken.  

NETVÆRKET OG VIDENSBANKEN

Ideer, viden og erfaringer (læs: f**k-ups) samler vi i et webkatalog, som alle udvalg for adgang til. Lige nu er fokus på at indsamle disse - stort som småt, bredt som målrettet.

Del alt du kan dele her

STUDIESTART

Ingen aner endnu om vi må arrangere RUS-tur og studiestartsfester eller om studiestarten bliver digital og i små grupper. Vi ideudvikler på begge dele - og ikke mindst på inkluderende aktiviteter, der rummer både de sårbare, de sensitive, de alkoholfrie og dem, hvis liv ikke rimer så godt på den danske festkultur.


RUS AWARDS

Vi brainstormer på at lave et online award-show, hvor vi hædrer studiestartens største bedrifter. Har du en god ide til en award eller en aktivitet?

DM i RØVHUL

Kan du nævne et spil eller en aktivitet, som er bredere kendt, mere inkluderende og stiller færre faglige krav end det legendariske frikvarterskortspil? Nej vel? 

Vi er igang med at forberede strukturen, så den nemt kan masseres ind i en hyttetur, et cafe-arrangement eller med et større event. Den her - den bliver sjov!

EVENTPROJEKTLEDERKURSUS

Der er kræfter i netværket, der i mange år har arbejdet på eventbureau. Vi er derfor ved at udvikle et kursus, der strækker sig over et par semestre, der træner dig til at udvikle, konceptualisere og gennemføre events med og uden sponsorer. 

EFTERÅRSKONFERENCE
Tænk hvis 100 socializers mødes en weekend med kurser og træninger i specialøl, barstyring, projektledelse, champagne, eventudvikling etc? Det bliver ikke kedeligt.

 

Er det ikke bare en undskyldning for at samle de festligste mennesker i landet til en stor fest om aftenen? Well - det kan ikke helt afvises...


HAR DU EN IDE?

Så kontakt os. Vi elsker ideer - og vi elsker at give dem liv. Her er det muligt!

NETVÆRKET

Kristian Engberg

Antropologi // KU

Trine Kofoed

Litteraturv. // KU

Navruz Kiral

Cph Business Aca.

Henriette Johansen

IBA // Kolding

Karoline Thomsen

Persisk // KU

Rasmus Bang Katsnelson

Antropologi // KU

Dig?.

Dig?.

Dig?.

Dig?.

Dig?.

Dig?.

Dig?.

Dig?.

Dig?.

Dig?.

Dig?.

Dig?.

Dig?.

Dig?.

PARTNERE

AB%20logo%20neg_edited.png
Lasertryk_edited.png
Dafolo_edited_edited.png

LEGATPARTNERE

OM INDSIGTER

Målet er at formidle studerendes faglige indsigter i mundrette bidder - i øjenhøjde, og til mennesker uden for akademia.

Projektet opstod i lockdown i foråret 2020, hvor mere end 140 studerende fra Københavns Universitet deltog i 14 essaykonkurrencer, som resulterede i bogen CoronaTanker, der udkom til semsterstart med de bedste essays.

 

Energien blandt essayisterne forblev intakt sommeren over, og det tværfaglige formidlingsprojekt Indsigter blev søsat i november 2020 - i dage, hvor Coronavirus igen truede med at lukke landet og universitet ned.