CORONAPRISEN 2020
Institut for psykologi 

Maria Fischer Andersen

Modtager af prisen for bedste CoronaEssay indsendt til Institut for Psykologi 

"...velskrevet, personligt og rejser interessan­te spørgsmål om konceptualiseringen af kontrol ifm. Corona-spørgsmålet. Essayet indeholder både personlige og teoretiske overvejelser over hvorvidt det er hensigts­mæssigt eller lærerigt at omfavne usikkerheden og det uafgørlige i forlængelse af Covid19 og tab af individuel og samfundsmæssig kontrol. 

"...raises some interesting questions throughout and there was scope to develop the central theme: corona and conceptualizations of control. The author argues it might be beneficial for individuals, and for society, to embrace the uncertainly and loss of control offered by corona virus.
 

– Juryen v. Institut for Psykologi

Torben Bechmann Jensen (studieleder), Séamus A. Power (adj.), Susanne Lunn (lektor)

Uddrag af vinderessay

Mellem corona og kontrol
 

    ”Det er en mærkelig tid, vi lever i”, siger min farmor på snart 89 år til mig i telefonen. Det har taget hende noget tid at konstatere, men hun har nu fået det bekræftet hos andre: Det er en mærkelig tid, vi lever i.

I begyndelsen havde jeg det som om, at jeg skulle spille efter nogle nye regler i et spil, en verden, som ikke øjensynligt hav­de ændret sig. Det virkede absurd. Selvom Corona fyldte alt i medier og samtaler, havde jeg endnu ikke hørt om nogen, der havde det. Jeg havde svært ved at forholde mig til det – det indrømmer jeg gerne – men efter at have hørt, så mange ind­lede med sætningen ’det er en mærkelig tid, vi lever i’, er jeg overbevist om, at jeg har været langt fra alene om det.

Corona var jo også en ny fjende i samfundet. En fjende, der trængte sig på udefra, men som ikke meldte sin ankomst i egen høje person. Den snyltede sig vej gennem vores kroppe, brugte os som såkaldte ’værtsceller’ og viste sit ansigt i vores, både i form af frygt, hosten og gispen. Corona har stortrivedes i den globale verden, hvor den har kunnet sprede sig fra ét kontinent til et andet på et splitsekund. Lydløst og usynligt som en snigskytte, har Corona været iblandt os i længere tid, end vi har været klar over. Det var uforudsigeligt, at en pandemi ville ramme netop nu og i dette omfang. I dag kender vi Corona, som den virus, der fra den ene dag til den anden gjorde nogle af os dødeligt syge og som den, der forhindrede den nærhed og det samvær, vi har med hinanden. Nogle har peget på, at Corona også har fået os til at udvise samfundssind og stå ’tættere sammen, hver for sig’. Det er paradoksalt, men minder alligevel om noget jeg kender lidt for godt. Min smartphone får mig jo dagligt både tættere på og længere væk fra dem, jeg holder af.

Hvad stiller vi op mod Corona? Du er måske allerede i gang med at overveje, hvilken politisk strategi, vi bør vælge, eller hvordan vi kan udvikle en vaccine, som kan komme Corona til livs, men jeg tænker i nogle andre baner end medierne. Mit studie, studiet i psykologi, der oversat fra græsk betyder læren om sjælen eller sjælelivet, har et andet fokus. Jeg mener; hvad stiller du op mod Corona? Vi er nødt til at forholde os til spørgsmålet, og det har du formentlig også gjort, for som den franske filosof Jean Paul-Sartre siger: ”Friheden er friheden til at vælge, men ikke friheden til ikke at vælge. Ikke at vælge er i grunden at vælge ikke at vælge” (Sartre, 194). 

 

Læs resten af essayet samt 30 andre takes på Coronakrisen i CoronaTanker, som du kan bestille hos Academic Books her