INSPIRERENDE, TVÆRFAGLIGT SAMVÆR I FORSKELLIGE GEAR

INKLUDERENDE AFTENSKOLE FOR KU-STUDERENDE

BAGGRUND

KU har mange stærke faglige tilbud til de studerende - og både fredagsbarer og studenteridrætten er gode til at sende pulsen i vejret. Har du overskud, er den største opgave at vælge fra i de mange gode aktiviteter.

 

Hører du til de mere indadvendte og sensitive studerende - eller strammer livet mere end ellers med tunge følelser af ensomhed, stress eller bekymringer om fremtiden - er aktiviteterne desværre meget få.

KU har fine støttetilbud om samtaler med studievejleder, studenterpræst og andre gode lyttere. Desværre afsluttes en samtale efter 30 minutter - hvorefter man igen er overladt til sig selv.

FORMÅLET MED INSPIRATORIUM

At skabe levende rum på KU, hvor sårbare og sensitive studerende kan skabe nye relationer i meningsfyldte samvær, styrke deres psykosociale sundhed og båndene til universitetet.

INSPIRATORIUMS rum er alle kendetegnede ved, at tingene foregår i et andet og lavere gear end på boldbanen og i fredagsbaren, som mange sårbare studerende fravælger pga. konkurrence-elementerne og den høje musik.  

UNDERVISNING SOM RAMME FOR SOCIALT SAMVÆR

Undervisnings-konteksten er for sårbare studerende et safe space - og sådanne spaces uden præstationskrav og eksamen er efterspurgt af mange. Efter 12+ års skolegang genkender alle intuitivt undervisnings-konteksten, hvor en underviser tager ansvaret for indholdet og sætter kursen. 

 

Undervisning i en inkluderende gruppe, der deler passionen for det konkrete tema, er afgørende for at styrke troen på meningsfuldhed og skabe en følelse af forbundethed i kursisternes relationer.
 

ER DER OVERHOVEDET GRUND TIL EN INDSATS MED PSYKOSOCIAL SUPPORT TIL STUDERENDE?

De studerendes egne ord om coronatiden siger alt.

Se dem her

PSYKOSOCIAL SUPPORT (PSS)

I 2007 formulerede psykologen Stevan Hobfoll de 5 essentielle elementer i psykosocial support (PSS) til ofre for katastrofer og traumatiske begivenheder:

  1. Følelse af sikkerhed

  2. Ro

  3. Troen på meningsfuldheden i egne og fællesskabets handlinger

  4. Social forbundethed

  5. Håb

Ensomhed, stress og sensitivitet må ikke sidestilles med traumer, men effekterne kan være de samme. PSS er derfor indtænkt som 'baggrundstæppe' for alle INSPIRATORIUMS aktiviteter. 

MENINGSFYLDTE RELATIONER...

At løse en fælles opgave til glæde for andre end sig selv, gør enhver relation meningsfyldt. Følelsen af at være på samme rejse gør fælleskabet meningsfyldt.  

...I FACILITERET SAMVÆR...

Underviserne klædes grundigt på til at kunne håndtere denne underliggende dagsorden, ligesom de er rustede til at yde basal psykisk førstehjælp og ved hvem de skal henvise til.

...I KENDTE RAMMER.

Undervisning foretages i videst muligt omfang i de studerendes allerede etablerede sociale rum, såsom studentercafeer og fællesrum.

BESTYRELSEN

Laura-Gro Agerlin, europæisk etnologi 
Jane Marie Johanne Ibsen Birch, comm. & cognition
Karoline Thomsen, persisk
Laura Leth, religionsvidenskab

Kristian Engberg, antropologi

ADVISORY BOARD

Louise Steen Kryger, cand. psyk.

Global PPS-rådgiver, Dansk Røde Kors.

Mari Nordstrøm, yogaterapeut, meditationslærer

Kursusleder, Sattva Academy

Flere følger...